{"title":"Majfluer","description":"\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eMajfluer og store bækørreder\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eFor at komme i kontakt med de store bækørreder kræves der udholdenhed, forsigtighed og kendskab til fiskens adfærd. Det specielle kendetegn ved de danske bækørreder er den buttede snude og gule bug.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDe store bækørreder er ikke blevet store uden grund. De er nemlig yderst forsigtige og sky, de smider kun sjældent denne forsigtighed over bord.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eMåske kun en eller to gange på en sæson hvor størrelsen eller mængden af føde får dem til at gå amok, er de til at få til at hugge. Majfluen er et godt eksempel på et fødeemne, som kan få størstedelen af bækørreder til at blive uforsigtige.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDet er dog vigtigt, at du kender din å, og ved om majfluerne klækker netop her, da der skal et tilstrækkeligt stor antal klækkede majfluer til for at vække fiskens interesse.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eMajfluefiskeriet er sandsynligvis den eneste periode, hvor alle åens bækørreder både små, store og de allerstørste deltager i et ædegilde af en anden verden, og hvor dine chancer som lystfisker for at fange din trofæ ørred er allerstørst.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDu kan dog som lystfluefisker være ude for, at majfluerne begynder at klække, og du tror, at den perfekte fiskeperiode er skudt i gang, men at regnen så indtræffer. Som vi er så vant til i Danmark, kan vejret være meget ustadigt, og den begyndende lune periode kan hurtigt afbrydes af regn og køligere temperaturer. Et sådan skift i temperaturen vil med det samme sætte sine spor i klækningen, som på grund af regnen og de lavere temperaturer vil gå i stå. Her bliver du nødt til at vente på, at solen igen finder vej og kan varme alting op, så klækningen igen bliver sat i gang.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eDer findes ikke noget fiskeri på kloden, som kan hamle op med fiskeriet i denne periode. Stort set alle vil have succes hos de aggressive fisk. Selv åens absolut største og mest forsigtige fisk har forvildet sig ud af dybet og er hugvillige.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eHar du spørgsmål angående valget af  flue eller gode fiskesteder, er du altid velkommen til at henvende dig på vores mail eller telefon, så skal vi prøve at rådgive dig bedst muligt.\u003c\/p\u003e","products":[],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0980\/3900\/5521\/collections\/majfluer.jpg?v=1765163461","url":"https:\/\/fluer.fr\/da\/collections\/majfluer.oembed","provider":"Fluer.dk","version":"1.0","type":"link"}