{"title":"Montana","description":"\u003ch2\u003e\u003cstrong\u003eRegnbueørreder \u003c\/strong\u003e\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eDer findes et hav af mere eller mindre naturlige agn, som er fremstillet specielt til regnbueørredfiskeri. Ofte har man tilsat sin agn duftstoffer, som regnbueørrederne ikke kan stå for. Både agn som powerbait og fluer er effektive til put and take fiskeriet.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eRegnbueørreden er kendetegnet ved at have et rød-violet bånd langs siden, hvorfra den har fået sit navn. Fisken har en lille karakteristisk fedtfinne på oversiden tæt på halefinnen. Den har sorte pletter over det meste af sin korte krop. Fiskens sider er sølvskinnende, mens ryggen er mørkere, og bugen er sølvhvid. Opholder regnbueørreden sig i saltvand i en længere periode, bliver den sølvblank og kaldes ”steelhead”.\u003c\/p\u003e\u003ch2\u003e\u003cstrong\u003eHvor fanges regnbueørreden\u003c\/strong\u003e\u003c\/h2\u003e\u003cp\u003eRegnbueørreden er ikke naturligt hjemmehørende i de danske farvande, men da den i stor stil produceres i de danske dambrug, sker det, at der er udslip af regnbueørreder i de danske åer og i havet omkring Danmark. Da denne fisk ikke hører naturligt til i Danmark, er der ingen fredningstid eller mindstemål på den, og du bør i princippet ikke genudsætte regnbueørreder, der fanges i naturen. Du finder oftest regnbueørreder i åer, som har forbindelse med dambrug. Ved ekstreme vejrforhold kan det ske, at dambrug, der er placeret på land, svømmer over. På den måde kan det ske, at fiskene slipper ud i den å, som forsyner dambruget med vand.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eNogle opdrættere holder deres regnbueørreder i bure i havet. Under voldsomt vejr kan disse bure vælte, og store mængder regnbueørreder slipper ud i havet. Efter et udslip vil du have nemt ved at fange fiskene nær dambruget eller havbruget med din montana flue. Fiskene spreder sig dog hurtigt og vil kort tid efter udslippet kunne fiskes langt fra deres oprindelige dambrug.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eRegnbueørreden kræver meget føde og kan derfor være en trussel for de naturligt hjemmehørende hav- og bækørreder, da den vil spise al yngel og æg fra de andre fisk.\u003c\/p\u003e\u003cp\u003eRegnbueørreden er den mest almindelige fisk i de danske put and take søer. De kan fiskes året rundt. Højsæsonen for regnbueørredfiskeriet i put and take søer er om efteråret. Om sommeren, når vandet er varmt, kan ørrederne blive dovne.  Her kan det være en fordel at fiske i de tidlige morgentimer eller i de sene aften- og nattetimer. \u003c\/p\u003e","products":[],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0980\/3900\/5521\/collections\/montana-fluer.jpg?v=1765163464","url":"https:\/\/fluer.fr\/collections\/montana.oembed","provider":"Fluer.dk","version":"1.0","type":"link"}